Artikel i Horsens Folkeblad

26. april 2023 kl. 16:08

Nørre Snede fik en vigtig pris.......

Artikel i Horsens Folkeblad

I kampen om at blive Årets Landsby 2023 i region Midtjylland blev Nørre Snede slået på målstregen af landsbyen Asferg.

26 apr. 2023 kl. 14:46

Peter Hald peha@hsfo.dk

Nr. Snede: Det lykkedes ikke Nørre Snede at vinde Region Midtjyllands pris som Årets Landsby 2023, men til gengæld vandt byen regionens initiativpris. Og det luner også, da der følger 25.000 kroner med denne pris - plus en masse opmærksomhed.

Lokalrådet havde selvfølgelig sigtet efter førstepræmien som årets landsby. Ud over æren giver landsbyprisen også 150.000 kroner til vinderbyen, der i år blev landsbyens Asferg i Randers Kommune.

Men at vinde initiativprisen er helt fint, lyder det fra lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen.

- Vi sigtede efter månen, men landede mellem stjernerne. Vi fik sat en god proces i gang, og vi fik skabt en masse opmærksomhed omkring Nørre Snede - det kan vi bestemt ikke klage over. Her til aften kommer der således et tv-hold til byen, siger Hans Jørgen Jensen.

**HANS JØRGEN JENSEN, LOKALRÅDSFORMAND**Vi fik sat en god proces i gang, og vi fik skabt en masse opmærksomhed omkring Nørre Snede .

Grunden til at Nørre Snede fik initiativprisen var først og fremmest en række grønne og bæredygtige projekter og evnen til at organisere de frivillige, fortæller lokalrådsformanden.

Lige nu er der adskillige projekter i gang i Nørre Snede - blandt andet den nye shelterplads på Skovbakken, der indvies på fredag.

Der er også opstået nye sociale aktiviteter med et grønt sigte. Man har således oprettet Nørre Snede Grønne Nabofællesskaber, der torsdag har inviteret til grøn fællesspisning på skolen med 80 tilmeldte.

På den lidt længere bane er der de forskellige Hærvejs-projekter, hvor det største er ombygningen af byens gamle vandtårn til en Hærvejs-attraktion.

## En stor omstilling

I indstillingen fra regionen var der følgende begrundelse for at tildele Nørre Snede initiativprisen:

*"Bæredygtighed er overskriften for de mange udviklingstiltag. Verdensmålene er indgået i et inddragende, kreativt og målrettet udviklingsforløb mellem foreninger og ildsjæle igennem de sidste tre år. Nørre Snede har formået at bruge bæredygtighed som udviklingsdriver til at skabe læring, nye demokratiske rum og en ny identitet i en stor omstilling, hvor Nørre Snede er gået fra at være en mindre centerby til at være en stor landsby"*.

Region Midtjyllands landsbypris 2023 gik som nævnt til landsbyen Asferg i Randers Kommune. Asferg er også en landsby, der har kæmpet hårdt, og det gennem mange år.

I begrundelsen lød det, at Asferg gennem de seneste 20 år har haft mange borgerdrevne projekter, som har udviklet Asferg til et "attraktivt og inkluderende lokalsamfund i vækst".

#nyhed

#lokalinfo