Mange ladestandere i Nørre Snede.

8. december 2022 kl. 14:38

Lokalrådet fremsatte i foråret ønske om ladestandere forskellige steder i byen. Vore ønsker er blevet opfyldt på nær Kildebakken.

Mange ladestandere i Nørre Snede.

Her opstilles der ladestandere i Nørre Snede:

* Rådhuset, Bellisve 2

* Nørre Snede skole, Skovbakken 7

* Klubhuset, Højtoftegade 13

* Bavnehøj, Bavnehøj 19

Hertil kommer 8 hurtigladere fra Vejdirektoratet i den runde parkeringsplads ved Torvet.

Pressemeddelelse fra kommunen:

Godt nyt for elbilejere -

Ladestandere på vej i hele Ikast-Brande Kommune

76 ladestandere til elbiler vil i løbet af 2023 blive sat op på udvalgte placeringer spredt over hele kommunen.

I løbet af kort tid går Ikast-Brande Kommune i gang med at opsætte 76 ladestandere til elbiler.

De nye standere fordeles geografisk over hele kommunen. Der er tale om 69 normalladere med hver to udtag, samt tre hurtigladere og fire lynladere. De tre hurtigladere opsættes på

Sieferts Plads og ved rådhuset i Ikast, samt ved Engesvang Skole, der ligger tæt på rute 13. De fire lynladere opsættes ved pendlerpladsen på Jyllandsgade i Ikast, tæt på Herningmotorvejen.

De mange normalladere vil blive opsat ved en række større kommunale institutioner samt offentlige parkeringspladser i Ikast-Brande Kommune - og laderne vil alle steder være offentlig

tilgængelige.

Kasper Pauli Pedersen, formand for Klima, Natur og Bæredygtighedsudvalget, udtaler: ”Andelen af el-biler i Ikast-Brande Kommune er ligesom på landsplan stigende, og det er derfor glædeligt, at vi i løbet af 2023 får etableret ladestandere så mange steder i hele Ikast-Brande Kommune til gavn for den grønne omstilling. Vi har i forbindelse med udbuddet haft som mål, at der var mulighed for at få dækket både store og små byer ind forhold til opsætningen af ladestandere.”

Som en del af den aftale, der er indgået med den internationale ladeoperatør PowerGo, er det selskabet Spirii, der står for den daglige drift og support af ladeinfrastrukturen, mens det er virksomheden Kemp & Lauridsen, der står for selve installationsarbejdet.

Ivo Van Dam fra PowerGo oplyser: ”Vi har ladestanderne på lager og forventer derfor en hurtig udrulning, der selvfølgelig er afhængig af, hvor hurtigt de forskellige forsyningsselskaber kan

levere den nødvendige strøm. Med Spirii som vores operatør og betalingsplatform, sikrer vi en stabil og brugervenlig ladeløsning, der gør det nemt for elbilsejere at lade op og betale uden krav

om abonnement. Vi ser frem til at byde alle elbilister i Ikast-Brande Kommune velkommen.”

Link til kommunens ladestanderstrategi: https://trafikplan.ikast-brande.dk/temaer/ladestandere

Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til:

Formand og Klima, Natur og Bæredygtighedsudvalget:

Kasper Pauli Pedersen, mail: kappe@ikast-brande.dk, tlf. 6019 0217

Ikast-Brande Kommune Vej og Park:

Lene Krogh, mail: lekro@ikast-brande.dk, tlf. 9960 3253

PowerGo/Spirii:

Torben Fog, mail: Torben.fog@spirii.com tlf. 5370 6156

#nyhed