news Image

Frivilligt arbejde giver ofte mere glæde, mindre stress og flere gode relationer

Frivilligt arbejde giver ofte mere glæde, mindre stress og flere gode relationer — og forskning tyder faktisk på, at det kan forlænge livet lidt 😄
Så man kan sige: Du arbejder gratis… men bliver måske betalt tilbage i ekstra år 😉

I Nørre Snede Lokalråd arbejder vi løbende på at holde vores hjemmeside: www.noerresnede.dk opdateret og relevant for hele byen. Men vi kunne godt bruge lidt ekstra hænder til den opgave.

Derfor søger vi 1-2 personer uden for bestyrelsen, som har lyst til at hjælpe med hjemmesiden som er i WordPress. Det er ikke noget kæmpe projekt – vi forventer et tidsforbrug på ca. 1- 3 timer pr. måned.

Det vi har brug for hjælp til er:
Små rettelser og vedligeholdelse
Sparring og evt. forbedringer
Opdatering af nyheder og arrangementer (i forbindelse med ferie)

Du behøver ikke at være ekspert – bare have lyst til at hjælpe og lidt kendskab til WordPress.

Det er en vigtig opgave for Nørre Snede. Efter vi har mistet vores ”Den Lille Avis” er hjemmesiden blevet en central platform for information i vores lokalsamfund – især for dem uden Facebook.

Kunne det være noget for dig – eller én du kender?
Så tag kontakt til: Mikael Mortensen tlf. 21998899 eller Britta Lund tlf. 26114490

På forhånd tak